Vildbjerg

Cup 2025

Uge 31 fra d. 31. juli - 3. august. Husk at hente Vildbjerg Cup app'en, hvor du finder kampprogrammet, resultater, stillinger og meget andet!

En forrygende fodboldturnering for ungdomshold!

Vildbjerg Cup er et godt tilbud som en oplagt optakt til den nye sæson. Vi udbyder i 2025 hele 45 forskellige spillerækker og har niveauopdeling i aldersgrupperne for at sikre fair og jævnbyrdige kampe. Vildbjerg Cup giver dermed også mulighed for at alle klubbens ungdomsfodboldspillere kan deltage i stævnet. Der spilles på 44 fremragende græsbaner beliggende omkring Vildbjerg Sports- og Kulturcenter, som udgør den unikke ramme til afvikling af de ca. 2.000 fodboldkampe.