Om Vildbjerg Cup
Vildbjerg Cup er en international fodboldturnering for piger og drenge i alderen 7-17 år.
Historien strækker sig helt tilbage til 1979 og Vildbjerg Cup afvikles derfor i 2025 for 45. gang (aflyst i 2020 og 2021 pga. COVID-19). Normalt har vi besøg af ca. 625-650 hold, ca. 9.500 spillere, ledere og trænere og derudover er der ca. 9.000 forældre, søskende og andre supportere indkvarteret på Vildbjerg Cups campingpladser og på hoteller og vandrerhjem i lokalområdet. Dette gør Vildbjerg Cup til en af Europas største fodboldturneringer for ungdomshold og til et at de allerstørste idrætsarrangementer i Danmark.
Fodboldspillet er i højsædet, men det sociale og de mange forskellige fritidsaktiviter vægter også højt. Kampene afvikles på Danmarks vel nok bedste fodboldbaner ved Vildbjerg Sports- & Kulturcenter. I løbet af de fire dage, afvikles der ca. 2.000 fodboldkampe på 44 fantastisk velholdte græsbaner og alle kampe dømmes af veluddannede fodbolddommere fra hele Danmark og flere andre lande.
Den internationale stemning indbyder til samvær mellem kampene, hyggelige stunder på campingpladserne, sjov og leg i svømmehallen, i Hop & Rul legelandet og på Eventpladsen, samt en kæmpe fest til det store Open Air diskotek. Her skabes nye venskaber og giver deltagerne lyst til at komme igen år efter år!