Turneringsform
Vildbjerg Cup spilles efter Fodboldloven (FIFA Laws of the Game).
Se særregler her ift. tidsbegrænset udvisning, straffesparkskonkurrence osv.
En spiller må kun være påført ét holdkort – og dermed også kun spille på ét hold under Vildbjerg Cup. Der gives ikke dispensationer til at spille på flere hold.
Alle hold skal udfylde et elektronisk holdkort i tilmeldingssystemet, som skal være indtastet senest torsdag d. 24. juli kl. 12.00.
Der spilles i indledende puljer á 4-5 hold, hvor alle spiller mod alle. Nr. 1 og 2 i hver pulje går videre til slutspillet, der afvikles efter cupsystemet. Øvrige hold i puljerne går videre i Nordomatic Cup der afvikles efter cupsystemet. Alle hold er derfor garanteret min. 4 kampe og langt de fleste min. 5 kampe.
Antal spillere pr. kamp:
5-mands hold: max. 8 spillere pr. kamp
8-mands hold: max. 12 spillere pr. kamp
11-mands hold: max. 16 spillere pr. kamp
Man må gerne have flere spillere med i truppen, men ovenstående er max. antal spillere pr. kamp. Har man flere spillere med i truppen end max. antallet pr. kamp, skal der afleveres et holdkort pr. kamp på stævnekontoret.
Stævnekontor
Stævnekontoret er bemandet alle dage under Vildbjerg Cup. Stævnekontoret tager sig af spørgsmål vedr. selve fodboldturneringen, resultatformidling, protester osv.
Telefonnumre under Vildbjerg Cup:
+45 7178 5369 / +45 7178 9402
Henvendelser før og efter Vildbjerg Cup skal ske til Vildbjerg Cup sekreatariatet på tlf. +45 9713 3820 eller info@vildbjerg-cup.dk